( Denne side opdateres løbende med bidrag fra vejens beboere )
Gartner Folmer Christensen, som boede i det hvide hus for enden af den nuværende vej, drev gartneri på jorderne. Han dyrkede bl.a. rabarber og kirsebær. Produkterne leverede han hver morgen til grønttorvet i København.
Luftfoto 1954
Folmer Christensen frasolgte hele sit areal - undtagen grunden til huset - til et byggefirma I/S Vinrankevej 7. Ellekrogens parcelhusbebyggelse blev etableret i to etaper i årene 1961/62. Husene blev tegnet af den ene af interessenterne i byggefirmaet, arkitekt Jørgen Maahr. Over jorden var alle huse ens, men nogle fik krybekælder, mens andre ikke fik det.
Ellekrogen var fra begyndelsen en privat fællesvej, men blev i 1975 overtaget af kommunen som offentlig vej.
Pr. 1. januar 1991 blev vejen omklassificeret tilbage til en privat fællesvej. Kommunen tilbød - mod betaling - fortsat at udføre service på vejen.
Der blev fra starten etableret et grundejerlaug, som var aktivt, så længe vejen var privat fællesvej. Det var herefter hvilende i perioden hvor vejen var offentlig vej indtil det i 1991 blev genoplivet som "Grundejerforeningen Ellekrogen".
Vejens tilblivelse og livet på Ellekrogen og omegn blev meget underholdende beskrevet af toldinspektør Leif Vig ved vejfesten i 2004. Han boede i nr. 15 og var sammen med sin hustru Eva vejens første beboere (tak til Peter Adolphsen, som havde gemt en kopi af causeriet):
Fra Villadsens rabarbermarker til Ellekrogen